Kvalitet

Kvalitet

I front med teknologien

Hos Ishøj Mekaniske har vi fingeren på pulsen. Vi tilbyder produktion af både traditionelle og avancerede emner. Det gælder alle former for drejede og fræsede komponenter og reservedele, som du kan have i hænderne.

Med vores konstante udvikling og indkøb af ny teknologi kan vi levere produkter af høj kvalitet til vores kunder. Vores topmoderne udstyr omfatter langdrejere, CNC automatdrejning og fræsere til udarbejdelse af emner i rustfri stål, aluminium, messing, plast, acryl, automatstål, bronze, kobber mv. efter høj standard. I produktionen er højt uddannede og erfarne maskin- og industriteknikere din garanti for, at produktionen af dine emner forløber som planlagt.

I fremstillingsprocessen lægger vi vægt på grundighed, fleksibilitet og rettidig levering. Når jeres kunder er tilfredse, har vi gjort det rigtige.

 

Mikrobearbejdning

Med den nyeste teknologi i vores produktion tilbyder vi micro drejning af specifikke emner som skruer, splitter og lignende. Vi leverer allerede emner til produktionen af blandt andet høreapperater og mikrofoner helt ned til 0,3 mm i diameter.

Teknologien sikrer præcis bearbejdning i høj kvalitet, og i produktionen foretager vi kvalitetskontroller efter de aftalte standarder.

 

Hurtig og effektiv levering

Hos Ishøj Mekaniske er vi seriøse med vores opgaver, produktionsserier og komponenter i alle størrelser. Vi vejleder kunden i produktudviklingen, og vi sikrer sammen, at opgaven bliver løst hurtigt og præcist.

Vi tilstræber tillid mellem kunde, medarbejder og ledelsen for at sikre en let og hurtig proces – fra første henvendelse til færdigt produkt. Vi tilbyder kundekontakt i hele forløbet for at skabe den bedste og hurtigste levering.

Kontakt os endelig, hvis du har en idé, tegning, prototype eller større serie. Så er vi den rette leverandør for dig.

Fra tegnebræt til kvalitetslevering – Du har opgaven, vi har løsningen.