Om os

Profil

Ishøj Mekaniske A/S har rødder helt tilbage til 1945 hvor virksomheden blev grundlagt af fabrikant Henry Poulsen.
I mere end seks årtier – og gennem tre ejer generationer – har Ishøj Mekaniske A/S oparbejdet en omfattende ekspertise samt fået et indgående kendskab til design, udvikling og produktion af komponenter til bl.a. jern- og metalindustrien på CNC produktionsmaskiner.

Hovedsigtet har altid været – som underleverandør – at forsyne produktionsvirksomheder, med tekniske komponenter, gerne produceret ”efter mål”, samt at yde tilhørende professionel teknisk- og kommercielservice.

Denne ide er stadig bærende i virksomheden.

Virksomheden beskæftiger i dag 8-10 medarbejdere, og deres fornemste opgave er at imødekomme og opfylde kunders ønsker og behov.
Ishøj Mekaniske har en aktiv politik, der går ud på at holde sig på forkant / ajour med den udvikling, der sker på markedet både hvad angår nye kundebehov og udviklingen på produktions- og servicesiden.
Ishøj Mekaniske bestræber sig bl.a. derfor altid på, at råde over det mest moderne produktionsapparat samt at tilpasse sin service efter markedets behov. Virksomhedens relative lille størrelse bevirker, at den, i forhold til mange andre – specielt større konkurrenter – har mulighed for, og faktisk har det som hovedprioritet, at være meget fleksible og lydhør overfor kundeønsker i alle produktionsprocessens faser, lige fra definition og udvikling af produktet over selve produktionen til den endelige levering og efterfølgende service.