Historie

Historie

Ishøj Mekaniske har rødder helt tilbage til 1945, hvor virksomheden blev grundlagt af fabrikant Henry Poulsen i det centrale København. Få mere viden om Ishøj Mekaniskes historie gennem tidslinjen nedenfor.

 

1945
Firmaet H. Poulsen bliver grundlagt af fabrikant Henry Poulsen.

 

1948
H. Poulsen flytter til Brønshøj.

 

1952
Indtil cirka år 1952 er H. Poulsens primære produktion fremstilling af knapper udført i aluminium.
Samme år (1952) starter den 10-årige Mogens Poulsen – anden generation og søn af Henry Poulsen – hos H. Poulsens som stik-i- rend-dreng.

 

1952-1958
I årene 1952-1958 udvikler H. Poulsen et godt og stabilt samarbejde med FL Smidt og Co., der også på det tidspunkt var den dominerende kunde for virksomheden. Desværre fik samarbejdet en brat afslutning, da FL Smidt og Co. nedbrændte i år 1958 i København.

 

1957
Mogens Poulsen afslutter som 15-årig sin skolegang og kommer i lærer som maskinarbejder hos faderen Henry Poulsen hos H. Poulsen.

 

1960-1972
H. Poulsen laver alle delene til Bornholmske urlærke kopier af 1800-tallets ure.

 

1961
Mogens Poulsen bliver udlært som 19-årig og er efter sin værnepligt nogle år beskæftiget hos H. Poulsen.

 

1964
Mogens Poulsen får et tilbud fra Brdr. Michaelsen i Hedensted om at blive uddannet som maskinkonstruktør. Han fratræder derfor stillingen i H. Poulsen for at tiltræde i Hedensted den 1. august 1964.

 

1966
Henry Poulsen bliver alvorlig syg. Mogens Poulsen forlader stillingen hos Brdr. Michaelsen i Hedensted for at tage hjem og lede H. Poulsen.

 

1967
I august 1967 starter Mogens Poulsen sin egen produktion af lynkoblinger til tryklufts udstyr. Det på daværende tidspunkt unikke produkt skaber grundlaget for en økonomisk sund vækst i firmaet, der samme år får navnet ”H. Poulsen & Søn”.

 

1972
Efter flere års sygdom afgår Henry Poulsen ved døden. Anden generation Mogens Poulsen overtager H. Poulsen & Søn.

 

1973
Lokalerne i Brønshøj bliver for trange. H- Poulsen & Søn anskaffer derfor større bygninger på Baldersbækvej 46 i Ishøj.
Samtidig er tiden inde til at tænke fremad. Da personnavne som virksomhedsnavn ikke fortæller ret meget om, hvad en virksomhed beskæftiger sig med, ændres firmanavnet fra ”H. Poulsen & Søn” til ”Ishøj Mekaniske A/S”.

 

1980
I 1980’erne bliver Baldersbækvej 45 købt og lagt til, da pladsen igen bliver for trang. Det skyldes ikke mindst, at Mogens Poulsen udvikler og starter fremstillingen af cylindre til PFAFF industri symaskiner, som hurtig udvikler sig til at udgøre 93 procent af omsætningen.

 

1989
Endnu et udviklingsprojekt af Mogens Poulsen bliver en succes – i samarbejde med Dan-inject bliver bedøvelsesgeværet en realitet. Dette er stadig den dag i dag en stor succes hos Dan-inject.

 

1991
Tredje generation Allan Rasmussen, søn af Mogens Poulsen, kommer i lære som maskinmedarbejder hos Ishøj Mekaniske.

 

1995
Allan Rasmussen prøver kræfter med andre virksomheder i branchen.

 

2000
Allan Rasmussen går i sin far og farfars fodspor. Han får sin grundlæggende faglige uddannelse hos Ishøj Mekaniske og overtager den daglige ledelse efter i en årrække at have prøvet kræfter i andre tilsvarende virksomheder.

 

2005
I juni 2005 går Mogens Poulsen på pension, og Allan Rasmussen indtræder som adm. direktør for Ishøj Mekaniske.

 

2006
Den 1. januar 2006 overtager Allan Rasmussen Ishøj Mekaniske, og et nyt kapitel i maskinfabrikken kan starte.

 

2008
Da den økonomiske krise rammer det danske samfund, er Ishøj Mekaniske inde i en forretningsmæssig god gænge. Krisen bevirker dog et tilbageslag for branchen generelt, så Ishøj Mekaniske i nogle år må affinde sig med en stagnation i udviklingen.

 

2012
Fra år 2012 ser udviklingen imidlertid ud til at vende, og Ishøj Mekaniske kan igen notere forretningsmæssig fremgang. Herefter bliver seks maskiner erhvervet, og overflødig gulvplads i maskinfabrikken bliver elimineret.

 

2016
I foråret 2016 bliver Allan Rasmussen kontaktet af Jesper Falkjær om muligheden for at købe ca. 3000 kvadratmeter egnede bygninger i Greve, da en kunde flytter udenlands (M.Krøger som fremstillede fugepistoler, senere Sulzer). Bygningerne på Baldersbækvej bliver hurtigt solgt.

 

2017
Ishøj Mekaniske overtager de nye bygninger, beliggende på Geminivej 4-6 i Greve, i efteråret 2017 med blot syv dages stilstand i produktionen.

 

2018
Allan Rasmussen vælger at foretage en organisationsændring, så han fremover kan koncentrere sig om salgsafdelingen. Jesper Falkjær tiltræder pr. 1/1-2018 som tilbuds- og produktionschef. Derudover lejes godt 1000 kvadratmeter ud til tætte samarbejdspartnere.