Mød virksomheden Lightconstructor fra Charlottenlund, som er specialiseret i at lave lystekniske løsninger til bygninger og infrastruktur. Lightconstructor samarbejder med IMAS, som på maskinfabrikken i Greve fræser de komponenter, Lightconstructor bruger.
Bevæger man sig rundt i København efter mørkets frembrud, kan man støde på broer og bygninger beklædt med LED-lys. Og det er med stor sandsynlighed virksomheden Lightconstructor, som har lavet løsningerne. Lightconstructor er specialiseret i lystekniske løsninger til bygninger og infrastruktur og udfører typisk opgaver for kommuner, styrelser og større virksomheder i forbindelse med anlægsprojekter og renoveringsopgaver. Ejerleder Lasse Marcussen siger om Lightconstructor:
”Vi får projekttegninger fra arkitekterne eller ingeniørerne, og vi rådgiver dem om det rigtige valg af lys. Vi designer og udvikler de tekniske løsninger og producerer selv apparaturerne. Bygherre har en drøm i forhold til lys, kan man sige, og det er vores opgave at opfylde den drøm.”
Og til at opfylde drømmen får Lasse Marcussen hjælp fra IMAS. For IMAS producerer nemlig de armaturhuse på maskinfabrikken i Greve, som han skal bruge til de konkrete opgaver. Når Lightconstructor får en opgave ind, får IMAS en beskrivelse af typen af apparatur, og IMAS fræser det ønskede antal armaturer i aluminium.
Ét stykke aluminium bliver til ét armaturhus
Lasse Marcussen har i løbet af sin karriere set mange armaturhuse, og de har ofte bestået af mange komponenter. Men hos IMAS fræser man i ét stykke. Ét stykke aluminium bliver til ét armaturhus med huller til kabler og dioder. Igen utætte pakninger eller dele, der rasler ud.
”Det skal ikke bare være gode løsninger, man får fra Lightconstructor, det skal være lækkert. Derfor samarbejder jeg med IMAS, fordi de laver produkter i uovertruffen kvalitet. IMAS laver komponenter helt ned til Ø 0,3 mm, men stadig med stor akkuratesse. Det er ganske enkelt imponerende. De tager ansvar, overholder aftaler og er fleksible, og det gør IMAS til en vigtig samarbejdspartner for mig.”
Samtidig får Lasse Marcussen værdifuld sparring hos IMAS, som rådgiver ham om design, produktudvikling, materialevalg og produktion. Om sin relation til IMAS siger han:
”Det er normale mennesker, man møder hos IMAS, med benene på jorden. Søde mennesker, som taler med kunderne i øjenhøjde. Og når der samtidig er stor professionalisme, betyder det, at man føler sig tryg ved at samarbejde med IMAS.”
Bæredygtighed i højsædet
IMAS er ikke bare specialister i at fræse og dreje komponenter på den topmoderne maskinfabrik i Greve. Lasse Marcussen fortæller, at IMAS’ værdier stemmer godt overens med Lightconstructors værdier. Det gælder blandt ambitionen om at skabe bæredygtighed i deres retmæssige brancher.
”Hos Lightconstructor lakerer vi ikke vores produkter og bruger ikke giftige labels eller klister – vores armaturer er lasergraveret. Vi genbruger så meget, som vi kan. Det vil blandt andet sige, at 95 procent af materialerne i vores armaturer kan genbruges. Og vi har et pantsystem, som motiverer vores kunder til at sende reservedele tilbage til os,” siger Lasse Marcussen og fortsætter:
”IMAS har belysning i produktionen, som selv skruer ned, hvis ingen er i området. De har en maskine, der fanger og filtrerer oliepartikler, så olien kan genbruges igen. De gør, hvad de kan for at optimere arbejdsgangene på fabrikken for at skabe en mere bæredygtig produktion, og det værdsætter jeg.”