Ishøj Mekaniskes CEO, Allan Rasmussen, deltager i Seedster Boot Camp i Marbella i Spanien for tredje år i træk:

”Jeg får rigtig mange gode input til at udvikle Ishøj Mekaniskes forretning og produktion, og det er en god mulighed for at opbygge nye kunderelationer,” siger Allan Rasmussen og fortsætter:

”Derfor har jeg glædet mig helt vildt til at deltage igen i år for at få ny viden og inspiration til Ishøj Mekaniskes udvikling.”

På billedet ses Allan Rasmussen med den danske iværksætter Jesper Buch, som er grundlægger af Just-Eat, Miinto og Gomentor og en af årets mentorer på Seedster Boot Camp.

Boot Campen finder sted fra den 3-9. marts 2019. 350 forskellige iværksættere deltager for at netværke, og 50 mentorer deler viden ud om deres succes som iværksættere og tilbyder sparring til iværksætternes forretning.